I mange forhold er det kun den ene af kæresterne, der står som ejer af hus eller lejlighed, mens de i øvrigt deler udgifterne imellem sig – men betyder det så at den kæreste, der ikke står på skødet, kan modsætte sig at den anden sælger huset?
Svaret er nej ved ugifte samlevende, men ved ægtefæller forholder det sig anderledes.
Ugifte samlevende har ikke fællesøkonomi, en kæreste bliver ikke medejer af huset, blot fordi vedkommende deltager i de løbende udgifter til huset. Der er derfor ikke noget, der forhindrer ejeren i at sælge huset, hvis han/hun skulle have lyst til det.
Retspraksis tillader dog i sjældne tilfælde, at en samlever kan få et kompensationskrav ved salg, hvis vedkommende med sine bidrag til huset har medvirket til, at det er steget væsentligt i værdi i den tid, hvor parret har boet der sammen. Et sådan kompensationskrav udgør dog aldrig mere end ca. 10-30 % af værdistigningen, og i de fleste sager har kæresten slet ikke krav på kompensation.
For ægtefæller er situationen dog en anden. Der står i retsvirkningslovens § 18, at hvis man er gift, og familiens bopæl tilhører den ene som fælleseje, så må vedkommende ikke sælge huset uden ægtefællens samtykke. Er huset derimod vedkommendes særeje, må han/hun godt sælge det uden ægtefællens samtykke.
Den samme regel gælder i øvrigt for lejeboliger, hvor den ægtefælle der står på lejekontrakten ikke må opsige lejeaftalen uden ægtefællens samtykke.
Har en ægtefælle solgt det hus, som familien bor i, kan den anden ægtefælle få handlen omstødt, hvis køber indså eller burde indse, at sælgeren ikke kunne sælge huset uden sin ægtefælles accept.