Ved sort arbejde forstås som regel, at en person eller virksomhed udfører arbejde for den anden, som man bliver betalt for på en måde, så SKAT og andre offentlige myndigheder ikke opdager betalingen. Oftest sker det ved kontant betaling uden kvittering.
Både SKAT og domstolene har de seneste år haft fokus på området, og SKAT har derfor bl.a. indført den regel, at alle betalinger ved køb af tjenesteydelser skal ske digitalt, hvis beløbet er over 10.000 kr. Ellers risikerer køberen at skulle betale skat af beløbet, hvis modtageren ikke opgiver indtægten til SKAT.
For virksomheder gælder det, at man skal indberette til SKAT, hvis man køber varer eller tjenesteydelser for over 10.000 kr. og betaler kontant. Ellers må virksomheden ikke trække udgiften fra i skat.
Samtidig har SKAT præciseret, hvornår en vennetjeneste er skattepligtig. Læs SKATs retningslinjer her.
Risikoen ved at betale sort og også modtage sorte penge kan være til at føle på. Det viser en række nyere domme fra landsretterne og Højesteret. I nogle sager mellem bl.a. en håndværker og en privat boligejer, afviste retten sagen, da en del af arbejdet skulle betales med sorte penge. Boligejeren havde betalt de fremsendte fakturaer, men nægtede nu at betale det beløb, som man havde aftalt skulle betales sort. Håndværkeren anlagde derfor sag mod boligejeren, men retten afviste sagen, idet det ikke er rettens opgave at hjælpe f.eks. en håndværker med at inddrive penge, som håndværkeren havde tænkt sig at unddrage SKAT.
Modsat ville boligejeren heller ikke kunne have fået domstolenes hjælp, hvis boligejeren havde betalt håndværkeren sort, men efterfølgende konstaterede mangler ved det udførte arbejde. Også her må det forventes, at domstolene vil afvise sagen.