Stiftelse af andelsboligforening

Når en udlejningsejendom med mere end 6 beboelseslejligheder sælges, så har de nuværende lejere forkøbsret til at købe ejendommen i en nystiftet andelsboligforening. Vilkårene for købet skal være de samme, som ejeren i øvrigt kan sælge ejendommen til.

En andelsboligforening kan også stiftes, hvor der er tale om nybyggeri, eller hvor en ejendom har stået tom på grund af renovering. I de tilfælde er foreningen allerede stiftet, og man skal som køber melde sig ind i andelsboligforeningen.

Ved stiftelse af en andelsboligforening ved køb af en eksisterende udlejningsejendom, skal lejerne have en frist på mindst 10 uger til at beslutte sig for, om de vil købe ejendommen. Inden fristens udløb skal mindst halvdelen af lejerne acceptere at købe ejendommen i en andelsboligforening. Ellers kan udlejer vælge at sælge ejendommen til anden side. De lejere som ikke ønsker at blive andelshavere fortsætter som lejere, men nu med andelsboligforeningen som udlejer.

Når man som lejer skal beslutte sig for, om man fremover vil være andelshaver, så er der en række ting, som skal undersøges. For det første skal man finde ud af, hvordan budgettet for foreningen kan strikkes sammen, så det er realistisk. Hvor meget skal man låne, hvilken type lån skal man have, og hvad er der af øvrige udgifter til administration og vedligeholdelse. Derudover kan der være indtægter fra udlejning af lejligheder. Ud fra budgettet skal man så finde ud af, hvor stort et indskud den enkelte andelshaver skal betale og hvad den månedlige boligafgift skal være.

Den enkelte lejer skal derudover finde ud af, om man kan låne pengene til indskuddet og på hvilke vilkår.

Først herefter kan den enkelte lejer reelt vurdere, om man ønsker at indtræde som andelshaver i en ny forening, da man først her har det samlede overblik over, om det økonomisk er bedre at blive andelshaver frem for at fortsætte som lejer.

Ser man på de månedlige udgifter, vil det ofte være billigere at være andelshaver frem for at bo til leje, men som andelshaver påtager man sig også en økonomisk risiko, da man kan risikere at miste sit indskud, hvis andelsboligens værdi falder. På den anden side kan man opnå en gevinst ved salg, hvis andelsboligen bliver mere værd. Endelig skal man som andelshaver betale boligafgift indtil man kan sælge andelsboligen, hvorimod man som lejer kan flytte med sædvanligvis 3 måneders varsel.

Der er således mange ting at tage stilling til, inden man stifter en andelsboligforening, og der er både fordele og ulemper både ved at være lejer og ved at være andelshaver. Hvis der blandt beboerne umiddelbart er flertal for at gå videre med ideen, så vil jeg anbefale jer at kontakte os, så vi kan rådgive jer om, hvad der er det bedste i netop jeres situation.