Naboret – hvad må min nabo ?

Hegnsreglerne

De almindelige regler om hegn og hegning findes i hegnsloven fra 1950. Loven omfatter både fælleshegn, dvs. hegn der står i ejendomsskel, og egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel og ikke længere væk fra skellinien end 1,75 m. Hegnsloven indeholder endvidere regler om grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen eller som er farlige for naboejendommen, samt grene fra skove.

Som hegn i lovens forstand anses enhver indretning, der varigt er anbragt ved ejendomsskel og har hegnsfunktion i forhold til naboejendommen, dvs. tydeligt adskiller ejendommene, beskytter ejendommene mod fredskrænkelser og beskytter boligejendomme mod gener fra erhvervsejendomme. Ved boligejendomme skal hegn danne en tiltalende ramme om ejendommene.

Hegn kan herefter være både levende hegn og faste hegn. Levende hegn er typisk hække. En sammenvokset række af træer kan have hegnsfunktion. Faste hegn er typisk plankeværker, hegnsmure, trådhegn samt sten- og jorddiger.

Hegnsloven

Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven omhandler nabohegn, dvs. hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje.

I princippet kan grundejere frit aftale, hvilket hegn de vil have. Hegnslovens almindelige regler anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse. Findes der særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller en offentlig hegnsregel, f.eks. i en lokalplan, i vejlovgivningen eller en fredningskendelse, gælder disse særlige bestemmelser dog forud for grundejernes aftaler og hegnslovens almindelige regler.

Hegnsloven indeholder regler om opsætning af hegn, ændring af hegn og vedligeholdelse af hegn. Hegnsloven indeholder en almindelig regel om hegnspligt i naboskel. Hegnspligten betyder, at enhver grundejer som udgangspunkt kan stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Undtagelse gælder dog, hvor ejendommene er tilstrækkelig adskilt, f.eks. hvor ejendommene er adskilt ved forsvarlig eget hegn, samt hvor ejendomme grænser op til offentlig eller privat vej, sti eller arealer, der er udlagt til almindeligt brug. Den grundejer, der ønsker hegn mod vej m.v., må derfor opsætte et eget hegn.

Det er et bærende princip bag hegnsloven, at grundejerne skal være enige om fælleshegnet. Udgifter ved fælleshegns opsætning og vedligeholdelse deles derfor som udgangspunkt lige mellem naboerne.

Efter de almindelige regler i hegnsloven er udgangspunktet ved boligbebyggelse for fastsættelse af hegnshøjden 1,80 m, og hegnet må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. Det gælder dog ikke, såfremt der foreligger ganske særlige forhold for at fastsætte en lavere eller højere hegnshøjde. Er der ingen aftale eller andet særligt grundlag for en bestemt hegnshøjde, kan et levende fælleshegn én gang om året forlanges skåret ned til 2 m. Grundejerne kan således principielt aftale, hvilken hegnshøjde de vil have, når der ikke er særlige hegnsbestemmelser i servitutter, lokalplaner m.v.

For andre levende fælleshegn, som ikke er hegn om boligbebyggelse eller læhegn, er den almindelige højde 3,5 m.

Der er ingen pligt til at opsætte et eget hegn. Udgiften ved opsætning og vedligeholdelse af et eget hegn påhviler normalt hegnets ejer. Egne hegn må dog ikke påføre naboen større ulempe end fælleshegn. Egne hegn må derfor ikke have større højde end fælleshegn med tillæg af afstanden til skel.

Der findes en særlig lov om læhegn.

 

Hegnssager

Hegnstvister efter hegnsloven behandles af den særlige hegnsmyndighed. I hver kommune findes et hegnssyn, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Hegnsynet er et tvistnævn, som fungerer uafhængigt af kommunen. Kommunen har ingen instruktionsbeføjelse og kan ikke blande sig i hegnsynets sager.

Kan der under en hegnssag ikke opnås enighed (forlig) mellem sagens parter, træffer hegnsynet afgørelse, som kan indbringes for domstolene (byretten).

Det er vigtigt, at du er klar over, at du selv skal oplyse den sag, du vil have hegnsynet til at behandle. Hegnsynet er ikke en myndighed, som skal yde borgerservice; hegnsynet skal, på samme måde som en dommer, neutralt tage stilling til en nabokonflikt om et hegn. Under en hegnssag skal hegnsynet vejlede dig om din retsstilling i fornødent omfang.

Hegnsynet hverken kan eller skal give vejledning om din konkrete sag, før du rejser hegnssag. Hegnsynet har dog ofte en sekretær i kommunen, som kan vejlede dig om hegnsreglerne og den fremgangsmåde, du skal anvende, hvis du vil rejse hegnssag. Et hegnsyn koster et fast beløb, kr. 1.125, som normalt betales af den grundejer, som taber sagen.

 

Ejendomsskel

Skellets beliggenhed omkring en ejendom kan som udgangspunkt konstateres på grundlag af matriklens registrering. Ændring af den matrikulære grænse kan være sket ved aftale, hævd, ekspropriation m.v. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. En bindende fastlæggelse af ejendomsskel sker ved en skelforretning , foretaget af en landinspektør, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene. Den, der rekvirerer en landinspektør, hæfter som udgangspunkt for betaling af regningen. Imidlertid kan omkostningerne ved en skelforretning fordeles af hegnsynet eller af domstolene, således at andre interesserede pålægges at betale helt eller delvis.

 

Almindelig naboret

Naborettens lovregler om skel, hegn m.v., suppleres af naborettens almindelige uskrevne regler, som er opstillet i retspraksis. Efter den almindelige naboret skal en grundejer ikke affinde sig med ulemper fra naboejendommen, som går væsentlig ud over, hvad der efter kvarterets beskaffenhed og ejendommenes beliggenhed er rimeligt. Reglen omfatter gener fra træer, anden beplantning, rødder samt indre hegn. Tvister herom afgøres ved sagsanlæg ved de almindelige domstole.

 

Retspraksis

Ejer af ejendom fik tilkendt erstatning efter naboretlige regler for værdiforringelse på 70.000 kr. fra Elsam, som i 1990 havde etableret en 400 kV højspændingsledning 33 m fra beboelsesbygningerne på hans ejendom.

A, der ejede en landejendom, havde ikke krav på erstatning i anledning af, at E på naboejendommen havde rejst 4 vindmøller, hvoraf den nærmeste var knap 300 m fra A’s ejendom. Der forelå ikke sådanne særlige forhold, at det fornødne ansvarsgrundlag var til stede.

A havde på sin ejendom 4 ca. 150 år gamle bøgetræer, som stod så tæt på skellet til naboerne B, at en stor del af trækronerne ragede ind over B’s ejendom: Der faldt grene ned på B’s grund, og træerne skyggede så meget, at der dele af eftermiddagen og om aftenen ikke var sol i B’s have. Der var efter en syns- og skønserklæring ikke nogen umiddelbar fare for, at træerne ville vælte ind over B’s grund. En beskæring ville i nogen grad begrænse generne ved nedfald af grene, men kun i begrænset omfang skyggevirkningerne. En beskæring ville i øvrigt skamfere træerne og fremskynde deres nedbrydning. Under hensyn til omfanget af de ulemper, som træerne påførte B’s ejendom, fandt landsretten – uanset at forholdene ikke var ændret, siden B købte ejendommen – at der kun ved fjernelse af træerne kunne tilvejebringes acceptable forhold for B’s ejendom. A dømtes derfor efter almindelige naboretlige regler til at fjerne træerne.

A havde på sin parcelhusgrund et lærketræ, hvis stamme og i et vist omfang grene overskred skellet til naboejendommen tilhørende B. Træet generede B, navnlig ved at skygge for solen på B’s terrasse. A havde ikke vundet hævd på den bestående tilstand, hvorfor tvisten skulle afgøres efter naborettens almindelige regler. Omfanget af træets skyggevirkning og de øvrige gener for B fandtes at overstige, hvad B skulle tåle, og A skulle derfor træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på at fjerne generne. A tilpligtedes at beskære træet, således at alle dele af træet, herunder af træets hovedstamme, der rakte ind over B’s ejendom, skulle afskæres.