Hvor går skellet

Enhver ejendom har et skel i alle retninger, som afgrænser ejendommen overfor naboejendomme og veje.

Men det er ikke altid, at man med sikkerhed ved, hvor skellet rent faktisk er. Det kan med årenes løb være blevet udvisket, f.eks. hvis der er blevet plantet en hæk, som har vokset sig stor, eller tidligere ejere har været enige om at sætte hækken mellem ejendommene lidt inde på den ene side af skellet.

Når to naboer bliver uenige om, hvor skellet er og ikke kan nå til enighed, vil det være nødvendigt med en skelforretning. Hvis der er rimelig grund til at gennemføre en skelforretning, kan man få udgifterne hertil dækket af sin retshjælpsforsikring.

Skelforretningen gennemføres af en landinspektør, som indkalder parterne til møde ved skellet. På baggrund af kort, gamle fotos, vidneforklaringer m.m. afgør landinspektøren herefter, hvor skellet retteligt er. Landinspektøren kan i den forbindelse også tage stilling til, om den ene part kan have vundet hævd på en del af naboens grund.

For at vinde hævd på en del af naboens grund kræves det, at vedkommende uden tilladelse fra naboen har benyttet det pågældende stykke jord, som om det var vedkommendes eget i mindst 20 år. Det er vedkommende, der gør gældende at have vundet hævd, som også skal bevise det.

Er man uenig i landinspektørens afgørelse, kan man indenfor 4 uger indbringe sagen for byretten og få den prøvet for en dommer.

Vi har stor erfaring med gennemførelse af nabosager, hegnssager og skelforretninger. Kontakt os for en gratis og uforpligtende snak om din sag, og hvordan du kommer videre.